I vores serie om forårets mange nye føl i Reerslev-området, har vi været på besøg hos Ghita og Lars på Jyderupvej (Cyclone Hegn), hvor årets 5. Reerslev-føl kom til verden den 4. maj.
Islænderen “Flumbra fra Hakoti” er her fotograferet med sit 12 dage gamle hingsteføl “Baltasar af Dyssegården”. — En lille fræk vikinge-hest som gav fotografen store udfordringer. (FOTO © Viggo K. Pedersen)
OM DEN ISLANDSKE HEST
De islandske heste stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end elleve hundrede år siden. Der har ikke været importeret heste til Island siden Vikingetiden. Derfor har vi i denne enestående hesterace Nordens eget, oprindelige fuldblod i form af de stærke, små töltere.
Naturen, som hestene har levet i gennem århundreder, har gjort dem sunde og hårdføre, og islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn har skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest, utrolig sikker på benene og med masser af temperament og løbevilje.
Den islandske hest er først og fremmest en brugshest, hvor den største vægt lægges på gode rideegenskaber. Den skal være modig og selvstændig, villig og samarbejdsvillig. Den skal være nem at holde og må have god tilpasningsevne og frem for alt et godt sind.
Den islandske hest er en alsidig ridehest for voksne, men egner sig også for børn. Den kan anvendes til alle former for ridning, lige fra skovture og familieridning til langdistanceridning og konkurrence.
Det er hestens gangarter, der mere end noget andet har banet vejen for den succes, som de islandske heste har fået i de senere år i det meste af Europa og Nordamerika.
Foruden de tre grundgangarter, som alle hesteracer formodes at beherske skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas. Hestenes talent for de to ”ekstra” gangarter er vidt forskelligt. Nogle islandske heste foretrækker trav, andre tölt og nogle vil allerhelst gå pas. Netop dette gør ridningen utrolig interessant og udfordrende.
Tölt er en firtakts gangart med samme benflytningsrækkefølge som i skridt: højre bagben, højre forben, venstre bagben og venstre forben. Hesten har altid et eller to ben i jorden, hvor den i skridt altid har to eller tre ben i jorden. Der er ikke noget svæv, og det gør gangarten utrolig behagelig for rytteren.
Pas er en totakts gangart, hvor hesten flytter for- og bagben på samme side samtidigt – og med en lang svævefase inden næste benpar rammer jorden. Derfor kaldes gangarten flyvende pas. Hastigheden ligger omkring 40 km/time og rides over korte stræk.