Site icon Reerslev.nu

Onsdag den 7. oktober kan blive en skæbnedag for Reerslev

Det kan få store, vidtrækkende konsekvenser for Reerslevs fremtidige udvikling, når et flertal i kommunalbestyrelsen vedtager budgettet for vedligeholdelse og fremtidig anvendelse af den tidligere friskole, som blandt andet huser børnehaven Nordlyset.

Budgettet har været sendt i offentlig høring, og kommunen har modtaget 3 høringssvar:

Reerslev Landsbylav:
”Bevar handlemuligheder og giv tid til dialog om Reerslevs fremtid”
– Læs hele svaret her

Buerup-Reerslev Idrætsforening:
”Skolen og området omkring skolen er et stort aktiv for lokalsamfundet, herunder BRIF” – Læs hele svaret her

Nordlysets forældrebestyrelse:
”Vi mener ikke, at et vedligeholdelsesefterslæb i en kommunale bygning i sig selv bør føre til lukning af en velfungerende lokal børnehave”.
”Lokale foreninger benytter allerede dele af bygningen, og der er interesse for yderligere lokal anbendelse”. –
Læs hele svaret her

Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune har i september 2026 indgået et bredt og næsten enstemmigt budgetforlig for 2027–2030, hvor 25 ud af 27 medlemmer på tværs af alle otte partier og lister står sammen.

Skatten stiger
Trods de løfter, der blev givet vælgerne i forbindelse med kommunalvalget, vil personskatten stige med 0,4 procentpoint og i 2028 med yderligere 0,2 procentpoint..

Det skal blandt andet være med til at lukke hullet i budgettet for det ambitiøse projekt for opførelse af et kulturhus på havnen i Kalundborg – et kulturhus, som nok de færreste fra Reerslev får glæde af.

Nu venter vi med tilbageholdt åndedræt på oplysninger om, hvad budgetaftalen kommer til at betyde for borgerne i Reerslev sogn.

Exit mobile version