Site icon Reerslev.nu

Fælles varmeforsyning i Reerslev – opdateret

Projekt “fælles varmeforsyning til Reerslev”, har taget det første skridt mod en fælles løsning.

Læs referat fra mødet den 27.06.2022

Omkring 60 borgere var den 8. juni samlet i forsamlingshuset, for at høre mere om muligheder for en fælles fremtidig varmeforsyning i Reerslevet.

Projektleder Tommy Olsen fra Gate 21, som arbejder med grøn omstilling i Danmark, gennemfik forskellige løsninger som kunne være aktuelle for en landsby af Reerslevs størrelse. Desuden kom repræsentanter fra Kalundborg Kommune og Kalundborg Forsyning med deres syn på forskellige løsninger.

Johan Ib Hansen, som arbejder med kommunens klimaplaner, opfordrede os til at indlede et samarbejde med det private konsulentfirma Sustain Solutions , som har erfaringer med udarbejdelse af lignende projekter.

På baggrund af den store lokale interesse og opbakning, besluttede forsamlingen at nedsætte en styregruppe, som skal kontakte Sustan Solutions for at få sat gang i undersøgelse af forskellige økonomiske og langtidsholdbare løsninger.

Følgende blev valgt til den lokale styregruppe:
Jesper Boesen, Tranemosevej 2
Hans Arne Nielsen, Reerslevvej 39
Søren Helbo Ravn, Violvej 3A
Esben Fløytrup, Reerslevvej 23

Styregruppen har efterfølgende oplyst, at de den 27. juni skal mødes med Sustain Solutions og repræsentanter for Kalundborg Kommune og Kalundborg Forsyning med henblik på at aftale den nærmere proces.
Målet er at få udarbejdet et projekt, hvor alle husstande kan få et tilbud, hvor de konkret kan se, hvad det vil koste og bestå i og derefter kan melde sig til eller fra.
Tidshorisonten for evt. realisering af en valgt, fælles varmeløsning, skønnes at være 2 til 3 år.
Exit mobile version