Foredrag i Havegruppen
ØRESNUDEBILLER, DVÆRGMIDER OG ANDET GODTFOLK
Mandag aften, den 12. februar, underholdte jordbrugstekniker Magnus Gammelgaard om havens beboere af skadedyr for en udsøgt skare af havefolk i Reerslev Forsamlingshus.
Vi fik alt at vide om plantesygdomme og skadedyr, der kan boltre sig i vores blomster, buske og salat bede og gode råd om bekæmpelsen. Og så var Magnus oven i købet i stand til at fortælle underholdende og med spændende billeder.
Bevæbnet med de gode råd fra Magnus Gammelgaard og viden om rette plante på rette sted skulle der være gode udsigter til en vellykket sæson i haven.
Vil du med på havevognen kan du melde dig ind i Reerslev Havegruppe. Læs mere på havegruppens facebook side ”Reerslev Havegruppe”.

Merry, Birgit og Jens benyttede også kaffepausen til at få svar på nogle spørgsmål. Foto©Viggo K. Pedersen