Den 4. maj smedes der igen i Reerslev
Reerslev Smedemuseum er nu klar til 4. sæson med søndagsåbent i smedjen.
Reerslev Smedemuseum er et skatkammer af historie og håndværk, som nu er klar til at byde velkommen til endnu en spændende sæson med søndagsåbent i smedjen. Så sæt kurs mod Reerslev og tag med på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor smeden var landsbyens uundværlig håndværker, der ved esse og ambolt forvandlede jern til nyttige genstande.
Første åbningsdag bliver søndag den 4. maj, hvor der arbejdes i smedjen fra kl. 13 til 17. Denne dag kan du også møde alle de dedikerede frivillige, der gør det muligt for smedemuseet at åbne dørene og bevare en vigtig del af vores kulturarv.
Der er gratis entré, men vi bliver altid glade for et lille bidrag til køb af kul og jern.
Nu er det blevet nemmere at finde vej til Reerslev Smedje.