Vandværket fik ny bestyrelse og fusionsplanerne blev nedstemt
Cirka 43 personer var til stede ved aftenens ordinære generalforsamling i Reerslev Vandværk, hvor de 37 stemmeberettigede andelshavere valgte en ny bestyrelse, som nu ser således ud:
Christine Rud Wenneberg
Frank Keinicke Nielsen
Jesper Boesen
Kristian Karnøe Jessen
Lea Lovring
Som suppleanter blev valgt:
Bent Ove Frimark
Keld Brandstrup
Generalforsamlingen godkendte formandsberetningen og regnskabet.
Den afgående bestyrelses forslag om fusion med Ruds Vedby Vandværk blev nedstemt: 6 stemte for og 29 stemte imod.
Den planlagte ekstraordinære generalforsamling den 27. november blev derfor aflyst, og den nyvalgte bestyrelse vil nu frem mod næste generalforsamlingen i marts 2026, arbejde for at skabe klarhed om vandværkets fremtidige drift.



