Reerslev Stadions dage er måske talte
Der har ikke været megen aktivitet på grønsværen siden friskolen lukkede i 2013, og ifølge NordvestNyt er der nu planer om at boldbanen laves til naturareal – hvad det så end betyder?
Forleden kunne man læse i NordvestNyt, at “formanden for Kultur- og fritidsudvalget finder det helt hul i hovedet, at ubenyttede boldbaner får slået græs”. Derfor er der som led i optimering af driften af kommunale udendørs, idrætsanlæg, blevet udarbejdet et forslag som bl.a. omfatter ”Reerslev gamle sportsplads”.
Der tales både om overdragelse af arealet til teknik- og miljøudvalget, så de kan indgå som en del af de grønne områder, om én årlig græsslåning og om at lave sportspladsen om til naturarealer. Hvad det konkret betyder for boldbanen i Reerslev er indtil videre uklart.
“Udskiftningsbænken” vækker minder om Buerup-Reerslev Idrætsforening storhedstid.
Pladsen foran skolegården giver en lille forsmag på hvad der sker, når naturen får lov til at overtager kommunale arealer.
Foto©Viggo K. Pedersen