Info-aften om Istidsruten er udsat

Reerslev.nu havde booket Reerslev Forsamlings- og Kulturhus, til en informationsaften om Istidsruten, den 2. maj. Desværre fandt Anders Lauritsen, som er projektleder på Istidsruten, ikke at der var stof nok til et helaftensprogram. Derfor valgte vi, efter samråd med landdistriktskoordinatoren hos Kalundborg Kommune, at opgive at gennemføre arrangementet.

Ifølge Istidsrutens hjemmeside, er tidsplanen stadig:
Sept. 2018 – okt. 2019 Udvikling af oplevelser og fortællinger
Sept. 2018 – april 2020 Temagrupper og inddragelse af borgere langs ruten
Jan. 2019 – april 2020 Hjemmeside og mobil-app med videoer og historier
Jan. 2019 – april 2020 Oplevelser til børn, unge og skoler på istidsruten
Januar 2020 – april 2020 Skiltning af rute
April 2020 Ruten forventes indviet

En enestående mulighed for at skabe udvikling i landdistriktet
Vi ser stadig et kæmpe forretningspotentiale i Istidsruten, som passerer sognegrænsen ved Hedeboryde og derefter følger Risbjergvej til Skolebakken på Kongstedvej, og videre gennem byen ad Reerslevvej og Nøragervej til Outvedvej.

Med Istidsruten følger ikke alene et behov for overnatning, bespisning, friluftsfaciliteter, men også tilgængelighed og synlighed af små lokale oplevelser og seværdigheder.
Derfor vil vi fortsat følge nøje med i projektet, og håber at folkene bag projektet, på et tidspunkt, arrangere et informationsmøde i Reerslev.

Se tidligere indlæg om Istidsruten:
Reerslev bliver en del af Istidsruten

 

You may also like...