Forårsrengøring i naturen

Som led i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling, havde Reerslev.nu i søndags arrangeret affaldsindsamling langs stier og grøftekanter i Reerslev-området.

Forårsrengøringen i Reerslev Sogn havde lokket 13 frivillige ud i den friske forårsvind.
Gruppen mødtes til kaffe og rundstykker ved den tidligere friskole, hvor Reerslev.nu udleverede indkøbte sikkerhedsveste, affaldstænger og sække.
Med udstyrret i orden, begav  “De Gule Veste” sig herefter ud på ruterne Reerslevvej, Risbjergvej, Kongstedvej, Tranemosevej og Tågerupvej.

På Tågerupvej var  Birgit og Jens kommet på en stor opgave. Her blev samlet 4 sække affald og en mængde henkastede flasker.

Gitte og Niels Henrik fra Lykkebjerg, havde dagen før, samlet store mængder affald på et stykke af Jyderupvej (fra Kongevej til Lykkebjerg). Det flyder i den grad, med affald langs hele Jyderupvej, og vi vil derfor foreslå at næste års affaldsindsamling bliver koncentret omkring Jyderupvej.

Det lykkedes desværre ikke at få “bemandet” ruterne: Nøragervej, Hestehaven og Sønderødvej – så også her ligger helt sikkert en udfordringer og venter.

DET SAMLEDE RESULTAT:
Ialt blev der samlet 54 kg affald, 203 dåser og 2.600 cigaretskodder.

Tak til alle deltagere, som trods blæst og kulde, bevarede  humøret og den positive stemning.

You may also like...