Forsigtig genåbning af Reerslev
Der har været meget stille i Reerslev i meget laaang tid, men nu åbnes der forsigtigt op for aktiviteter i Forsamlingshuset.
Den 21. maj holdes genåbningsfest i samarbejde med Landsbylavet.
Arrangementet foregår udendørs fra kl. 17 til 23. Her vil der være underholdning, grillmad og salg af drikkevarer.
Ca. kl. 17.30 underholder tryllekunstner André Nybo børnene
Ca. kl. 19.30 spiller Shane Donnelly op til glæde og dans.
Grillen vil være tændt, så du kan få burger eller grillpølse – og drikkevarer kan købes.
Det er gratis at deltage, men der kræves tilmelding senest 17/5 på: https://genaabning.nemtilmeld.dk/1/
Corona-pas skal medbringes.
Den 26. maj kl. 19.00 kommer Odsherred Teater på besøg med deres nye kabaret ”Liv i Kludene”.
Billetter á 75 kr. inkl. kaffe og kage, skal bestilles senest 20/5 KØB BILLETTER.
Også her kræves corona-pas.
Den 7. juni kl. 19.00 Holder Reerslev Forsamlings- og Kulturhus deres årlige generalforsamling for medlemmer.
Her kræves ikke tilmelding, men man skal stadig huske corona-passet.
Den 16. juni kl. 19.30 holder Landsbylavet den årlige generalforsamling i forsamlingshuset.
Den 22. juni forventer bankovennerne atter at kunne slå dørene op for bankospil i Forsamlingshuset.
Følgende aktiviteter udsættes
Reerslev Smedje:
– har besluttet at udsætte foreningens årlige generalforsamling til afholdelse en gang efter sommerferien.
Yoga i Forsamlingshuset:
– er også fortsat sat på pause, men Pia Frandsen håber det bliver muligt at genoptage træningen en gang i løbet af sommeren, når der forhåbentlig er ”faldet ro” på hele corona-situationen og restriktionerne er blevet lempet eller mere håndterbare.
Mother Teresa Klubben:
– klubben plejer at mødes til strikke og hygge i præstegården en gang om måneden. Det starter først igen efter sommerferien, den 14. september.
Husk at du på Reerslev.nu altid kan se en opdateret oversigt over planlagte arrangementer i Reerslev og nærmeste omegn – du finder oversigten her : https://reerslev.nu/det-sker/
Se det daglige smittetal på Reerslev.nu
Reerslev.nu har siden den 13. april lavet en daglig lokal opgørelse over smittetallet i vores nærområde. Første opgørelse viste 1 smittet, men siden er tallet skravlet stille og rolig opad til i dag 15 registrerede smittede.
Både Reerslev og Buerup sogne holder sig stadig på 0 smittede, men eksemplet fra Kalundborg by, hvor smittetallet i løbet af få dage er kommet tæt på en automatisk nedlukning, maner til forsigtighed – eller som borgmester Martin Damm ifølge NordvestNyt udtrykker det: ”nu må vi stramme balderne”.