Også i Reerslev blev Sønderjyllands genforening med Danmark fejret i 1920. Det var jo kort tid efter 1. Verdenskrig, så der var opbakning til at rejse et mindesmærke og byde sønderjyderne velkommen hjem efter 56 år under fremmed herredømme.
Af Hanne Brandt
Uden for kirken står en »Genforeningssten«, der blev sat op i 1920. Stenen blev skænket af gårdejer Kristoffer Nielsen fra Lykkebjerg i Sønderød, hvor stenen havde været dæksten på en stendysse, som var faldet sammen. Stenen er både stor og tung, og der er et stykke vej fra Sønderød til Reerslev, så det var en hård opgave at flytte stenen. Men der blev samlet 20 friske, unge karle, og det fortælles, at de ved hjælp af planker og et læsseapparat – en såkaldt »bismer«, udlånt fra Kattrup Gods af skovrider Dalskov – fik læsset den tunge sten op på en vogn, som gårdejer Jens Christensen kørte.
De nødvendige pilsnere til det hårde arbejde blev leveret af købmand Marius Olsen, Sønderød, og så gik det i skridtgang mod Reerslev Kirke. Der var et stort følge bag vognen og feststemning i den smukke sommeraften, hvor man nåede kirken til klokkeringning og med besvær fik læsset stenen af.
Søndag den 9. juli 1920 blev stenen afsløret af pastor Vilstrup, som i sin tale mindedes de faldne soldater i De Slesvigske Krige, hvor også unge mænd fra Reerslev Sogn havde deltaget, og de 6.000 danske slesvigere, som faldt i verdenskrigen. Han overdrog stenen til sognerådets varetægt, og sognerådsformand Jens Christensen lovede, at der ville blive værnet om stenen med denne inskription: »Sønderjylland 1920. Brudt og delt kan atter vorde helt. Rejst af folk i Reerslev Sogn.«
Ordene “brudt og delt er atter vorde helt” er forfattet af N.F.S. Grundtvig.
Efter afsløringen var der festgudstjeneste i kirken, og om aftenen var der fest i forsamlingshuset med kaffebord, taler og fædrelandssange efter hver tale.
Kilde: bogen “Det Gamle Reerslev 1” af Hanne Brandt, udgivet af Forlaget Almuebøger i 2017.
