Reerslevs haver – fotoaften

Forsamlings- og Kulturhuset lagde hus til en velbesøgt aften, hvor Reerslev Havegruppe viste billeder fra Havegruppens besøg i parker og haver rundt omkring i og uden for Reerslev.

De mange billeder af sol og sommer i de danske haver gav de fremmødte inspiration til de mange glæder i havesæsonen 2019. Det kan være glæden ved at anlægge et nyt staudebed, glæden ved et lille krydderurtebed ved køkkendøren, glæden ved at få sine børn til at starte egen køkkenhave, glæden ved at lave en pæn plantekrukke ved sin hoveddør, glæden ved at indrette haven så den kan klares overkommeligt når man bliver ældre — eller alt muligt andet.

Skulle beboerne i Reerslev og omegn få lyst til lidt inspiration og havehygge er chancen der igen i forsommeren når Reerslev Havegruppe arrangerer Åbne Haver søndag den 2. juni 2019. Nærmere om dette arrangement i Reerslev.nu – senere

You may also like...