Her leves det gode griseliv

Hos Åmose Friland ved Sønderød boltrer 160 økologiske søer med tilhørende smågise sig under åben himmel året rundt. – Jeg er rigtig glad for den her måde at producere grise på, for dyrene stortrives, siger økologisk griseproducent Anders Couppé.

Dyrevelfærd er ikke bare et teoretisk begreb hos Åmose Friland ved Sønderød.

Når man aflægger stedet et besøg på en maj-dag med sommertemperaturer på over 25 grader, er man ikke i tvivl. De mange søer og pattegrise lever rent faktisk et rigtig godt griseliv, hvor deres naturlige behov i vid udstrækning bliver dækket.

Det er Anders Couppé, 48-årig landmand på Nyvangsgård ved Uglerup, der tager imod og viser frem for Reerslev.nu’s udsendte.

Sammen med sin hustru, Signe Couppé, og Gert og Vibeke Johannessen fra nabogården har de lejet jorden til Åmosegård. Her etablerede de i efteråret 2017 Åmose Friland med økologisk smågriseproduktion med 160 søer.

Kører man mod Jyderup fra Reerslev, kan man på højre hånd nede bag ejendommen på Jyderupvej 84 lidt nord for Sønderød se de karakteristiske stålhytter og de mange søer og smågrise på marken.

Jorden her på Åmosegård er velegnet til økologisk smågriseproduktion, siger Anders Couppé.

Gode udsigter
– Det begyndte egentlig for et par år siden med, at min regnskabsfører spurgte, om ikke økologisk smågriseproduktion kunne være noget for mig. Udsigterne var – og er – gode. Markedet for økologisk svinekød stiger nemlig med cirka 10 procent om året, fortæller Anders Couppé.

– At vi har lejet jorden her til Åmosegård til formålet, skyldes, at jordtypen egner sig godt til at holde grise på friland. Det er nemlig sandet mosejord, hvor der ikke bliver for vådt i regnfulde perioder. Samtidig vokser der godt med græs, som søerne kan æde af. Faktisk æder søerne så meget græs, at vi kan spare på foderet, siger han.

Hver so har sin egen hytte i en indhegning, som hun holder sig indenfor. Grisene, derimod, kan smutte ud under indhegningen og løbe frit rundt.

Det økologiske regelsæt kræver, at grisene skal blive gående hos søerne i mindst seks uger, inden de fravænnes. Det er dobbelt så lang tid som ved konventionel smågriseproduktion og er med til at fordyre produktionen.

Vælter sig rundt i sølet
Til hver so er der lavet et såkaldt sølehul i marken, hvor der hele tiden skal være vand i. På den måde har søerne adgang til, bogstaveligt talt, at vælte sig lige så meget rundt i sølet, som de har lyst til.

Herved kan de holde sig nedkølet i varmt vejr. Og sølet, der hænger fast på søernes kroppe, fungerer som en effektiv solcreme, så de ikke bliver solskoldede.

Selv om det ser hyggeligt og idyllisk ud, lægger Anders Couppé ikke skjul på, at det kræver sit at producere økologiske smågrise på friland.

– Det kræver faglig dygtighed, og man skal altid være over det. Vi skal hele tiden sørge for, at der er vand i sølehullerne, og der skal holdes intenst øje med dyrene, siger han.

Hver so har sit sølehul, hvor hun, bogstaveligt talt, kan vælte sig lige så meget rundt i sølet, som hun har lyst til. På den måde holder hun sig nedkølet og er samtidig beskyttet mod solskoldning.

Dyrene stortrives
– Mange års avlsarbejde tilpasset konventionelle, indendørs produktionssystemer betyder for eksempel, at forbenene hos nogle af søerne døjer med at holde til, at de går rundt på marken altid, forklarer Anders Couppé, der har det daglige ansvar og passer stedet sammen med en medhjælper.

– Selv om der altid vil være nogle udfordringer, er jeg rigtig glad for den her måde at producere grise på. Det er jo tydeligt, at dyrene stortrives, og så kan jeg også godt lide den økologiske produktionsform, fordi jeg gerne vil undgå at bruge sprøjtemidler i markerne, forklarer han.

– Nu, hvor det er godt vejr, kan vi jo gå og nyde at færdes udendørs. Helt anderledes ser det selvfølgelig ud om vinteren, hvor det er koldt og vådt. Så må man tage tøj på til det, lyder det fra Anders Couppé.

24 grise pr. so om året
Hver so får i gennemsnit cirka 24 grise om året, lidt over landsgennemsnittet for økologiske smågriseproducenter.

Det økologiske regelsæt kræver, at grisene skal blive gående hos søerne i mindst seks uger, inden de fravænnes. Det er dobbelt så lang tid som ved konventionel smågriseproduktion og er med til at fordyre produktionen.

Til gengæld får Åmose Friland i øjeblikket omkring 700 kroner for en gris på 16 kg. Det er to en halv gange så meget, som konventionelt producerede grise afregnes med lige nu.

Grisene afsættes til to fynske landmænd, der feder dem op til slagtning og afsætning via selskabet Friland A/S.

Hver so har sin egen hytte i en indhegning, som hun holder sig indenfor. Grisene, derimod, kan smutte ud under indhegningen og løbe frit rundt.

Overvejer at lægge om derhjemme
Hjemme på Nyvangsgård ved Uglerup, som han købte i 1995, driver Anders Couppé en konventionel smågriseproduktion med 600 søer.

– Når mit konventionelle produktionsanlæg er slidt ned, overvejer jeg også at lægge denne produktion om til økologi. Det er selvfølgelig et sats. Økonomien skal jo kunne løbe rundt, men afsætningsmulighederne ser jo lovende ud, konstaterer han.

En af glæderne ved at drive Åmose Friland er, at vi får mange positive tilkendegivelser fra folk, der kører forbi, fortæller Anders Couppé.

Han er opvokset i Roskilde, men valgte i sin tid at tage en landmandsuddannelse med speciale i grise på landbrugsskolen i Høng.

Det lidt fremmedklingende efternavn skyldes, at Anders Couppé har en fransk far og en stor familie i Frankrig.

Selv om det ser hyggeligt og idyllisk ud, lægger Anders Couppé ikke skjul på, at det kræver sit at producere økologiske smågrise på friland.

Vejret er godt, og en gruppe smågrise hygger sig i græsset. Her har de lige opdaget, at fotografen nærmer sig på listefødder.

FOTOS © ERIK KJÆRGAARD CHRISTENSEN