Hvilken fugl skal vi ha’ til jul?

Hos familien Pagh i Reerslev, er man ikke i tvivl – and.

Christian Pagh opdrætter ænder i baghaven – store kødfulde moskusænder (også kendt under navnet berberiænder), som har en slagtevægt på 3-4 kg.
Ænderne, som har levet det gode andeliv som “fritgående and” i Christian og Pernilles store have, Reerslevvej 28, er kendt for et relativt lavt fedtindhold, og kød som er saftigt og smagfuldt.
Christian er også med ved “Smag på Reerslev” i Forsamlingshuset, søndag den 30. september kl. 12-14,  hvor han sammen med andre lokale fødevareproducenter byder på smagsprøver – og modtager bestilling til levering i uge 51.

 

 

 

 

 

 

HO – HO – HO
Christian er allerede i julehumør, men anden ved heldigvis ikke hvad det betyder for dens fremtid.

Da storbyknægten Christian i 2016 flyttede på landet, var der vist ingen, som havde de fjerneste anelser om, at han ville “springe ud” som bonderøv. Det hele begyndte også ganske uskyldigt med et par høns — men siden tog det fart, og allerede et år efter Christians indtog i Reerslev, blev besætningen udvidet med 7 ænder, som nu er blevet til 51.

Fotos © Viggo K. Pedersen

You may also like...