Mange smagte på Reerslev
Flere end forventet lagde vejen forbi ”Smag på Reerslev”.
Stemningen blandt de deltagende små fødevareproducenter i Reerslev Sogn er positiv overraskelse over interessen og antallet af besøgende.
Måske har en ny tradition set dagens lys?
Der blev i den grad ”smagt på Reerslev”, da dørene søndag den 30. september blev slået op til ”Smag på Reerslev” i Reerslev Forsamlings- og Kulturhus.
Op mod et par hundrede besøgende, både lokale fra Reerslev og omegn og interesserede udefra, lagde vejen forbi og blev budt på lækre smagsprøver – både flydende og faste – fra små fødevareproducenter i sognet.
Frugtvin fra Hestehaven
– Folk var positivt overraskede over kvaliteten, lyder det fra Jan Klausen og Marianne Storm, Hestehaven.
Jan og Marianne præsenterede kirsebærvin og blommevin samt vin af Aronia surbær, der indeholder mange af de sunde antioxidanter. Derhjemme fremstiller parret blandt andet også æblecider og rødvin.
– Vi har gået og puslet med det her i 4-5 år, fordi vi synes, det er sjovt og interessant. Man skal bare gå i gang, hvis man har lysten, lyder rådet fra Jan.


Røget dyrekølle
Marianne Nielsen delte så mange smagsprøver ud og solgte så meget af sin røgede dyrekølle, at hun måtte hjem og hente mere. Hun beskriver arrangementet som en absolut succes, der oversteg hendes forventninger.
– Jeg havde bestemt lyst til at bakke om det her initiativ – også for at vise, at vi kan noget i et lille samfund som vores, siger Marianne.
Honning, honningsirup og mjød
Kirsten og Henning Christensen, Tranemosevej, havde heller ikke forventet så stor en interesse for ”Smag på Reerslev”. Parret bød på smagsprøver af deres honning, honningsirup og to slags mjød.
– Honningsirup, der smager godt på blandt andet ost, fremstilles ved at indkoge fire kg ren honning tilsat en halv liter vand i en times tid, røber Kirsten.
– Vores mjød består af honning og vand tilsat gær. Den ene type er tilsat ingefær og rosiner, mens den anden type er tilsat hyben. Begge slags mjød indeholder 15-18 procent alkohol, fortæller hun.


Æblesaft, æblechutney og lammekød
Karin og Ole Buk oplevede også stor interesse for deres friskpressede æblesaft, presset på sorten Rød Ingrid Marie.
– Udover den gode, friske smag udmærker æblesaften sig på positiv vis ved at indeholde stoffer, der afgifter leveren, påpeger Ole.
– Efter presningen hælder vi vores æblesaft på rene flasker. Vi fylder kun flaskerne 90 procent op, for så kan vi fryse det hele ned, uden at flaskerne sprænges. I øvrigt bruger vi ikke Atamon, hvilket betyder, at vores æblesaft er helt uden tilsætningsstoffer, forklarer Ole.
Karin uddelte også smagsprøver af æblechutney sammen med en bid lammekød fra Lykkebjerg. Henvender man sig til hende, mailer hun gerne opskriften på sin æblechutney.
Krydrede vine efter gammel opskrift
Hanne Brandt var travlt optaget af at uddele smagsprøver af sine to krydrede renæssancevine fra Chr. 4.’s tid. Hun fortæller, at opskriften til de krydrede vine findes i den første danske kogebog fra 1616.
– Den ene af renæssancevinene, Hypocras, blev serveret ved Frederik 3.’s bryllup i 1634 og indeholder blandt andet tørret galangarod, der giver en eftersmag af peber, fortæller Hanne.
Om den anden af de to vine, Lutendranck, oplyser hun, at den blandt andet indeholder det østafrikanske krydderi paradiskorn, som hun måtte købe hjem fra Tyskland.
Sammen med vinene kunne man nyde Hannes saltstænger, som hun havde bagt efter en opskrift fra Jomfru Jensens Kogebog.


Tre slags øl fra Baunegården
På Baunegården hygger Esben Fløytrup sig med sin hobby med at fremstille øl.
– Det er både en spændende hobby og et svært håndværk, siger Esben, der oplevede en flot interesse for de tre typer øl, han præsenterede.
Den ene var en vallonsk Saison Ale – oprindeligt en let sommer-øl tiltænkt hårdtarbejdende landarbejdere.
Dernæst var det en kraftig IPA-øl med meget humle og en duft af citrus og grape. Englænderne fandt i sin tid ud af, at man kunne gøre øllet mere langtidsholdbart ved at tilsætte meget humle, så det kunne holde sig friskt under datidens langvarige skibstransporter.
Om den sidste af sine tre øl, en meget maltet og fyldig Brown Ale, fortæller Esben, at den gør sig godt til blandt andet en god oksesteg.
Rødbedeis på flødebasis
Dorthe Hedemann, også fra Baunegården, udtrykker, i lighed med andre, positiv overraskelse over antallet af besøgende ved ”Smag på Reerslev”.
– Jeg ville gerne bakke op om arrangementet, siger Dorthe, der uddelte smagsprøver af sin rødbedeis på flødebasis – tilsat lime og chokolade.
Hun uddelte også frugter hjemme fra sin have.


Andesteg og brun sovs
Christian Pagh skabte – iført nissehue og omgivet af en dejlig duft af lækker andesteg og brun sovs – lidt tidlig julestemning omkring sig.
– Det gik over al forventning, så alt det andesteg, jeg havde med, ”gik som varmt brød”, som han udtrykker det.
– Jeg har opdrættet juleændrer i min baghave i tre år. De to første år var det Dansk Landand, men i år valgte jeg at skifte over til moskusænder. I år har jeg desuden opdrættet næsten 50 ællinger i år, fortæller Christian.
Hvidvin og rosé fra Løjesbjerggård
Fra Løjesbjerggård var der en hvidvin og en rosé-vin. Vinene blev præsenteret af Leo Sørensen, der hjælper ejeren, Kurt Løjesbjerg, med vindyrkningen og vinfremstillingen.
– Vores hvidvin, der fremstilles på den grønne drue Solaris, er en kraftig, sødmefyldt vin med smag af ananas og hasselnød, fortæller Kurt Løjesbjerg.
Rosé-vinen beskriver han som en velsmagende, let, lyserød vin fremstillet på de to røde druer Rondo og Bolero – med halvt af hver. Der fremstilles almindeligvis også rødvin på Løjesbjerggård, men i år blev de røde druer brugt til at fremstille rosé-vin.
– Jeg begyndte at dyrke vin for 7-8 år siden. Nu glæder jeg mig til at få mere tid til denne hobby, lyder det fra Kurt Løjesbjerg, der gik på pension for nylig.


Reerslev Bondevin årgang 2015 og 2016
– Det var spændende, fordi det var første gang, ”Smag på Reerslev”, løb af stabelen, men det gik jo over al forventning. Og så er der stemning for at gentage arrangementet til næste år, konstaterer Viggo K. Pedersen, der var initiativtager til arrangementet sammen med Esben Fløytrup og Jan Klausen.
Sammen med lidt speltbrød præsenterede Viggo årgang 2015 og 2016 af sin rødvin under navnet Reerslev Bondevin.
– Der var mange, der ville smage, fortæller han.
Ved det årlige vinskue, der i år foregik i Kolding, vandt Viggo en bronzemedalje for en af sine rødvine, mens han fik diplom med ”særlig udmærkelse” for en anden.
Fotos © Erik Kjærgaard Christensen