220 børn til “Nissedrys” i Forsamlingshuset

Med Sømanden som ankermand, indtog Louise Schouw Teater for femte år i træk Forsamlingshuset, for at give de yngste en rigtig “opvarmer” til julen. Julemandens dejlige kone nissemor og deres søde datter, nissepigen Kanelia, fortalte om alt det der sker inden det bliver rigtig juleaften.

Det var en sjov og spændende forestilling som blev opført to gange. Første forestilling var for børn fra Buerup Skole og Børnehaven Nordlyset i Reerslev. Derefter var det børnene fra Børnehaven Myretuen i Høng, Børnehaven Regnbuen i Ruds Vedby og Løve Børnehave, som fyldte gulvet i forsamlingshusets store sal.

Nissemor dansede nissedans og fortalte historier – især om nisser og trolde. Nissepigen Kanelia var en rigtig drillepind og sang den hemmelige nissesang.

Foto © Viggo K. Pedersen

You may also like...