Kæmpe fremmøde til juletræstænding
Enhver snak om manglende opbakning til arrangementer i Reerslev forstummede i søndags, da byens juletræ blev tændt.
I eftermiddagens tusmørke samledes mellem 80 og 90 børn og voksne for at tænde lys på byens juletræ, som nu stråler og hygger på “strøget” i Reerslev.
Efter et par julesange ved træet, blev der igen i år serveret gløgg, saftevand og æbleskiver i forsamlingshuset – og uddelt slikposer til børnene.
Foto©Viggo K. Pedersen