Årets første føl
I vores senest nyhedsbrev skrev vi bl.a., at vi dette forår også vil byde Reerslev-områdets mange føl velkommen. Allerede dagen efter, den 2. april, fik vi lov til at fotografere årets første føl hos Lene Dursben på Langdyssegården.
Frederiksborghesten Nicki Spager på Langdyssegården, viser sit en dag gamle hoppeføl frem for fotografen.
Vil du vide mere om frederiksborgheste, har vi hentet denne racebeskrivelse fra Frederiksborg Hesteavlsforenings hjemmeside:
Frederiksborghesten er i sig selv et stykke lyslevende kulturhistorie med rod i det kongelige Frederiksborgske stutteri, som i flere hundrede år kastede glans over hesteavlen i Danmark.
Den kongelige stutteridrift på Frederiksborg går tilbage til Frederik II’s tid. Efter erhvervelsen af Hillerødsholm, det senere Frederiksborg, begyndte man at samle det bedste hestemateriale fra forskellige kongelige stutterier her.
Også Christian IV var, som sin far, stærkt interesseret i hesteavl, og han udvidede stutteriet betydeligt med indkøb, formodentlig fortrinsvis af spanske heste, en type der dengang var på mode over hele Europa. Christian IV kan betegnes som den egentlige skaber af det senere så berømte Frederiksborgske stutteri, ikke mindst fordi indretningen af en egentlig stutteriadministration var hans værk.
Formålet med stutteriavlen var at få lette rideheste til den høje rideskole og sværere køreheste til hoffet. Opdrætningen foregik ved løsdrift i indhegnede skovvange. Hestene var inddelt i stod. Et stod bestod af omkring 18 hopper (flere eller færre alt efter græsningsmulighederne i vangene). Hvert forår blev en udvalgt hingst sluppet ind til stodhopperne. Avlen blev i begyndelsen drevet som blandingsavl uden bestemte principper med stadige indkøb af fremmede hingste.
Efter enevældens indførelse blev der – efter forbillede fra det franske hof – stillet større krav om luksus og pragtudfoldelse ved de kongelige ceremonier. De kongelige stalde fik repræsentative opgaver som aldrig før. Nu skulle hestene i et forspand være ganske ens, både i lød, aftegning og størrelse. For at imødekomme disse krav deltes stoddene efter farve, hvorefter der blev drevet renavl indenfor de forskelligt farvede stod. Der var f.eks. røde, sorte, skimlede og sidst, men ikke mindst de fornemste af dem alle, hvide stod, der leverede hvide heste til kongens karosse, og som igennem tiderne var stutteriets stolthed.
Denne avl lykkedes så godt, at Frederiksborgstutteriet i de følgende næsten 100 år oplevede en glansperiode, hvor hestene herfra blev anerkendte og berømte over hele Europa. De blev i stor udstrækning benyttet til forædling i mange europæiske stutterier, og fik navnet “danske heste”. Disse hestes udseende får man det bedste indtryk af ved rytterstatuen på Amalienborg slotsplads. Den franske billedhugger Saly har 1753-71 modelleret kongens hest efter de bedste partier på tolv forskellige frederiksborghingste fra stutteriet på Frederiksborg. Det er således en idealhest, men den viser, hvilken type hest man søgte at opnå gennem avlen”.
Foto © Viggo K. Pedersen
