Efter 50 år er der stadig aktive spejdere i Buerup/Reerslev – og der er plads til mange flere!

 

Der var lejrbål og råhygge, gættekonkurrence og spejderånd, da spejdere fra Buerup og Reerslev fejrede 50 års jubilæum ved spejderhytten på skrænten bag Lykkebjerg. Dagen blev fejret af små spejdere og deres forældre, af store spejdere, af gamle spejdere, af spejdere fra de omkringliggende byer og en masse mennesker som nød en dag med bål, pandekagebagning, popkorn, kagemænd og lækre lagkager – sikke en herlig jubilæumsdag i sommerligt vejr hos spejderne.

Chefen for det hele, Lise Christensen, stod på spring og modtog både kontante og spiselige gaver. Her er det en flot købmandskurv fra Reerslev menighedsråd som overrækkes af Lene Thamm. 

You may also like...