Privat donation til Smedjen

Reerslev smedje har modtaget en flot donation på 10.000 kr.

Reerslev Smedje har modtaget en flot donation på 10.000 kr. fra Kaja Nielsen, som er medlem af Foreningen Reerslev Smedje.
Kaja som i dag bor i Høng, er opvokset på husmandsstedet, som hendes far byggede på Jyderupvej 72, så hun har mange minder fra Reerslev, og det betyder noget for hende, at den gamle smedje restaureres, fordi den var og er en vigtig del af bybilledet.
Kaja synes, at et smedemuseum bliver en spændende oplevelse, – også for gæster fra nær og fjern.

Det er ikke første gang, at Kaja støtter smedjen med beløb ud over det årlige kontingent, men som hun siger:

 

“Det er, hvad jeg og eventuelt andre kan gøre, når vi ikke kan deltage i det praktiske arbejde i smedjen, og det er en påskønnelse til de frivillige, som gør et stort arbejde for smedjen”.

Smedjens bestyrelse er dybt taknemmelig for donationen, som er modtaget kort tid efter den årlige påmindelse om indbetaling af medlemskontingentet på 300 kr.
Bestyrelsen har endnu ikke truffet beslutning om hvad de mange penge skal bruges til, men en hjemmeside og reparation af porte i smedjen, er nogle f de ting der står højt på foreningens ønskeseddel.

You may also like...