Teater i Forsamlingshuset

Odsherred Teater gav endnu engang stof til eftertanke

“Når alt kommer til alt” med Henrik Ipsen akkompagneret af Niels Bugge.

Det sorte bagtæppe viste månen forrest og den blå planet, Jorden, bagerst, sådan som det så ud ved den første månelanding. Med det store overblik set fra månen, gav forestillingen publikum kendte og vedkommende budskaber, der handlede om livet, midtvejs, om troskab og utroskab og om kærlighed mellem mennesker.

Homosapeins har kun boet på jorden i 0,4% af jordens anslåede levetid. Vi er ikke de første og nok heller ikke de sidste.
Hvor er verden lille og hvor er menneskene bittesmå. Og alligevel: når vi møder mennesker, vi ikke kender, visser det sig tit, at vi kender de samme steder, har fælles bekendte eller måske er i familie med hinaden.
Intet lever for evigt, og da Eva spiste æblet fra kundskabens træ, lærte vi at kende forskel på godt og ondt, dem og os, krig og fred. Tænk på alt det vi ved, og hvordan vi bruger det.

Nutidens mennesker har behov for at eje, og måler sig selv og andre på, hvor meget vi ejer. Det var ikke tilfældet hos de oprindelige australiere, aboriginerne. De ejede ikke noget, de levede i og af naturen. Når en gammel mand mærkede at livet var ved at være slut, gik han bort og satte sig afsides for at dø. De tilbageblevne satte sig sammen og fortalte om alt det, han havde gjort i sit liv og gav ham et eftermæle.

Hold fast i drømmene – intet lever evigt.

Der var stort bifald efter forestillingen, hvorefter skuespillerne forlod lokalet. Der blev helt stille, og efter et stykke tid begyndte folk bare at klappe igen, så skuespillerne måtte komme tilbage. Vi kunne ikke rigtig give slip!