Generalforsamling i Forsamlingshuset

Onsdag aften holdt foreningen Reerslev Forsamlings- og Kulturhus den årlige generalforsamling, som havde tiltrukket omkring 30 medlemmer til en hyggelig aften, som blev indledt med fællesspisning.

Foreningens formand, Vibeke Bach, beskrev i sin beretning 2017 som et år præget af stabilitet, både med hensyn til medlemstal og antal udlejninger. I årets løb var der også blev tid og råd til en række forbedringer, bl.a. etablering af terrasse, udskiftning af fordør, udskiftning af 30 stole, indkøb af ny opvaskemaskine, udskiftning af porte i hestestalden og renovering af toiletter.

Kasserer Marianne Nielsen gennemgik kort foreningens økonomi, som fortsat er inde i en stabil gænge, og selv om der var brugt mange penge i årets løb, kunne hun fremvise et regnskab med plus på bundlinien.

Bestyrelsen havde ikke lagt budget for 2018, men på bestyrelsens ønskeseddel står bl.a.: udskiftning af gamle stole, slibning og lakering af gulvet i salen, udskiftning af alle borde, opsætning af tagrender og renovering skiltet ved indkørslen. I hvor stor udstrækning ønskerne kan opfyldes, vil så komme til at afhænge af, hvordan de økonomiske rammer udvikler sig.

Til bestyrelsen blev Marianne Nielsen og Trine Rasmussen genvalgt. Sara Frederiksen og Christian Pagh ønskede at udtræde af bestyrelsen, og det gav plads til et par nye ansigter i bestyrelsen: Dorthe Hedemand og Ole Hansen, som begge blev valgt uden modkandidater.

Den nye bestyrelse vil, i henhold til vedtægterne, kontituere sig med formand, næstformand og kasserer,  inden 14 dage.

Opdatering: 16.03.20018
Bestyrelsen har konstitueret sig som følger:
• Formand –  Vibeke Bach (uændret)
• Næstformand –  Jan Klausen (uændret)
• Kasserer –  Marianne Nielsen (uændret)

Der er mange opgaver forbundet med bestyrelsesarbejdet, og på mødet blev derfor aftalt en intern fordeling af en række opgaver:
Lene Nielsen fortsætter som sekretær. Trine Rasmussen varetager fortsat kontakten til Kalundborg Kommune / “Liv i Forsamlingshusene”.  Opgaven med administration og vedligeholdelse af hjemmesiden, er lagt i hænderne på foreningens nyvalgte medlem Ole Hansen.  Suppleant Niels Ole Frederiksen ta´r sig fortsat af viceværtopgaverne, og bliver her assisteret af nyvalgt suppleant,Esben Fløytrup. Opgaven med udlejninger og booking tilfaldt nyvalgte Dorthe Hedemand, som også vil sørge for indkøb til baren m.v.

 

 

 

 

 

You may also like...