Besøg hos Pelargoniepigerne

En behagelig sommeraften var Reerslev Havegruppe var på besøg hos Pelargoniepigerne, Annelis Pedersen (tv) og Karen Hansen (th). Annelis viste rundt i sin hyggelige have i Ruds Vedby og fortalte sammen med  Karen om pelargonie-slægtens historie og gav spændene og nyttige oplysninger om pellargoniers pasning.

Kendt er nok at pelargonier godt kan lide små potter og ikke for meget vand. Mere overraskende for mig anbefalede pigerne at give pelargonier gødning ved hver vanding, – en opløsning på 1 – 3 ml per liter vand. Skal man tage stiklinger af pelargonier skal man helst tage topskuddene (bedst i juli/august) og straks ”plante” dem i fugtig priklemuld. Efter 14 dages tid i den fugtige muld har stiklingen dannet rødder og skal omplantes.

Vi nød et væld af spændene pelargonier rundt omkring i haven og i det store drivhus, herunder nogen af de 300 vildarter  der findes, og endnu flere krydsninger (hybrider) i alle mulige farver og faconer.

Efter rundvisningen bød pelargoniepigerne på kaffe, the og hjemmebag. Havegruppen siger tak for turen og tak for mad!

Fotos: Jens Andersen 

You may also like...