Børnehaven Nordlyset har en stor plads i reerslevernes hjerter

På billedet er børnene blevet inviteret på æblerov hos Kirsten og Niels Henrik på Kongstedvej. (Arkivfoto 2016)

I Reerslev er vi så heldige at have en rigtig god børnehave, som er en integreret del af byen.

Børnene har lige haft besøg af voksne, som en gang imellem kommer hen i børnehaven og gi’r en hånd med. I den anledning havde børnene bagt boller til deres gæster, så alle havde en dejlig dag.

Børnene tager hver uge ud i naturen og lærer på den måde om, hvad der sker i naturen og hvordan vi passer på den.

I børnehaven har de taget Mary Fondens tema “fri for mobberi” til sig, og de arbejder med det pædagogiske værktøj i antimobbeprogrammet, som styrker børnenes fællesskab og forebygger mobberi.

Der er 38 børn i børnhaven, men den er normeret til 40, så vi kan glæde småbørnsfamilier med, at der lige nu er  2 ledige pladser.

I september holdes der en legeplads dag, hvor forældre kommer og hjælper med praktiske ting på legepladsen. Børnehaven Nordlyset har en stor plads i Reerslevernes hjerter, så det er godt, at vi hjælper dem med alt det, vi kan.

Børnehavens legeplads er i øvrigt åben for alle børn udenfor åbningstid, – bare man passer godt på tingene og efterlader legepladsen som da man kom.

You may also like...