Se vores nye gadebelysning

De skal kaste lys over Reerslev

Reerslevs nye gadebelysning har været ventet med stor interesse og spænding. Reerslev.nu kan nu løfte sløret, og vise billeder af Reerslevs fremtidige gadebelysning.

Det bliver lamper fra firmaet Fagerhult, som monteret på 6 meter høje metalstolper, fremover kommer til at kaste lys over Reerslev.

Det smukke nordiske lys er inspirationen bag Fagerhults model: “Vialume 1” til bygader, mindre veje og parkeringspladser.

Om produktet skriver producenten selv:
“For Fagerhult betyder visuel komfort, at lyset fra belysningen skal være en positiv oplevelse – både for den, der ser lyset på afstand, og for den, der befinder sig i lyset fra armaturet”.
Det er lykkedes os at minimere blændingen ved hjælp af Fagerhults specialudviklede AGC-linser (Advanced Glare Control) og skabe en god jævnhed. Linserne er ekstra store og sidder tæt sammen i en enkelt lysklynge – en udformning, der optimerer den visuelle komfort. Linserne er til og med forsænkede i armaturet for at minimere blænding. Lysklyngen oplyser desuden lysåbningens inderkant, så der opnås en god virkning, der gør armaturet synligt på afstand og sikrer god vejvisning. De lodrette flader får en velafbalanceret lyshed, der skaber god rumfornemmelse og øget tryghed. Det gør også, at øjet på en behagelig måde kan tilpasse sig lyset på vej mod armaturet, og dermed mindskes risikoen for at blive blændet”.

You may also like...