Hundetræning i Reerslev

Stengaardens Hundecenter er nu klar til ny sæson med hundetræning
Der bliver sammensat hold for både store og små racer med hensyntagen til hunde med særlige behov. Træning foregår individuelt alt efter niveau og type af træning.
Der bliver mulighed for lydighedstræning, rallyøvelser, tricks og kropskontroløvelser.
Der er max. 6 kursister pr. hold, og træningen foregår både udendørs og indendørs – afhængigt af vejret.
Træning foregår over 8 gange, med start torsdag den 3. august 2017 kl. 18.30-19.30 for store racer, og kl. 19.45-20. 45 for små racer.

Særlige hvalpetræningshold
For hvalpe i alderen 2-6 måneder tilbydes træning som styrker båndet mellem dig og din hvalp, socialiserer hvalpen i forhold til nye omgivelser, mennesker og ikke mindst andre hvalpe.
Der indledes med en obligatorisk teoriaften tirsdag den 1. august 2017 kl. 18.45 – 21.45 (for både store og små racer, men uden hund).
Selve træningen, som foregår over 8 gange, starter tirsdag den 8. august 2017 kl. 18.30-19.30 for store racer, og kl. 19.45-20.45 for de små racer.

Legestue for hvalpe i alderen 2-6 måneder
Giv din hvalp en god start og gør den dygtig til hundesprog. Gennem tidlig socialisering (leg) med andre hvalpe under trygge forhold kan eventuelle fremtidige adfærdsproblemer forebygges.
Der bliver opstart søndag den 27. august 2017, og såfremt der er tilmeldinger nok, vil legestuen være åben søndage fra kl. 10-10.45 for store racer, og kl. 11-11.45 for små racer.

Husk tilmelding
For alle aktiviteter gælder, at tilmelding skal ske senest søndag den 30. juli 2017 på www.stengaardenshundecenter.dk  hvor man også læse mere om hundecentrets mange tilbud – og har du spørgsmål, er du sikkert også velkommen til at ringe til Anette som har tlf.  2876 0011.

You may also like...